play_arrow
radiOrakel Verdens eldste kvinneradio
Af Emma Gedbjerg Sørensen
“Århundredets største sociale eksperiment, ”Statsstyret diskrimination” eller ”Et dødsstød for landets almene boliger”
Meget er blevet sagt om den danske ”Ghettopakke”, siden daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede den som løsningen, der skulle stoppe det myndighederne så som en bekymrende udvikling i enkelte almene boligområder i Danmark.
I over 100 år har Danmarks almene boligsektor sørget for adgang til gode og billige boliger. Boliger som er tilgængelig for alle, men især tilgodeser grupper, som ellers kan have udfordringer ved at anskaffe sig et sted at bo. Tanken er, at alle skal være sikret et tag over hovedet, selvom du er ny i Danmark, er endt i en uheldig livsituation eller har psykiske, fysiske, økonomiske eller andre udfordringer, der kan gøre det svært at finde en bolig selv.
Gennem 2010’erne begyndte myndighederne at bekymre sig for udviklingen i enkelte af disse almene boligområder. De mente at sociale problemer var begyndt at ophobe sig. Derfor blev der igangsat en kortlægning af områderne og dette resulterede i den såkaldte ”ghettoliste”. Ghettolisten klassifiserer almene boligområder med over 1000 beboere, hvor over 50 prosent af indbyggerne har såkaldt ”ikke-vestlig baggrund” som ”ghettoer”, hvis mindst to af de følgende kriterier også er opfyldt:
40 procent af beboerne i alderen 18 til 64 år står udenfor arbejdsmarkedet.
60 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år har kun grundskoleuddannelse.
Indtægten for skattepligtige i alderen 15 til 64 år er mindre end 55 procent af gennemsnittet for bruttoindtægten for tilsvarende gruppe i regionen.
Andelen af beboere dømt for kriminalitet i området er tre gange højere end gennemsnittet i resten af Danmark.
Løsningen på de sociale problemer i de nyligt klassificerede ”ghettoer” blev præsenteret med den såkaldte ”ghettopakke”. Ghettopakken er en lovpakke, der indebærer blandt andet geografisk betinget strafudmåling, krav til beboere om at sætte deres børn i institution og at udvalgte boligområder pålægges en lov om at ændre beboersammensætningen.
Med Ghettopakken skal der også bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger. Målet er at afvikle de såkaldte ghettoer.
Mere end Mursten er en podcast i seks afsnit, der undersøger Parallelssamfundspakken – bredt kendt som Ghettopakken. Podcasten er en kritisk granskning af lovpakken og dens konsekvenser for beboere såvel som boliger i Danmarks almene boligområder.
Med ghettopakken mister tusinder deres hjem.
I yderste konsekvens betyder Ghettopakken, at 11.000 mennesker skal flytte fra deres hjem, hvad enten de vil det eller ej. Men det handler ikke kun om mursten. Det handler også om lighed for loven. Ghettopakken betyder nemlig, at børnefamilier fra bestemte områder tvinges til at sætte deres børn i institution, mens andre selv kan bestemme. Den betyder også, at du i ét boligområde risikerer at blive straffet dobbelt så hårdt for bestemte typer kriminalitet som i nabokvarteret.
Ghettopakkens drastiske indgreb er baseret på politisk konstruerede kriterier med udgangspunkt i beboernes indkomst, graden af arbejdsløshed, kriminalitet og uddannelsesniveau. Og derudover ét afgørende kriterie nemlig etnicitet. Et udgangspunkt forskere, jurister og FN ikke tøver med at kalde diskriminerende.
Men hvad er konsekvenserne af en lovgivning, der er skabt og justeret til at ramme bestemte samfundsgrupper? Hvordan løser privatiseringer af boliger sociale problemer? Og hvad er egentligt tilladt at gennemføre i integrationens navn?
Podcast-serien Mere end Mursten besøger igennem seks afsnit tre udvalgte boligområder i Danmark, der hver især kæmper med og mod konsekvenserne af det hårde ghetto-stempel; Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense og Gellerupparken i Aarhus. Vi får et bedre greb om de forskellige ghettolister, og hvad der afgør, om et område opfattes som en ghetto eller ej. Vi ser på ghetto-kriteriernes udvikling og den talgymnastik, der skal til for skabe sorte huller i Danmarkskortet.
Vi undersøger, hvordan og hvorfor de første almene boliger opstod. Og vi prøver at forstå, hvad et ord som “parallelsamfund” betyder, og hvad det gør ved menneskers selvopfattelse, når deres hjem beskrives som et samfund uden for samfundet.
Alt det og meget mere – med hjælp fra de mennesker, hvis hjem er under drastisk forandring de kommende år.
Podcasten er produseret af Respons og du kan finde alle afsnit her.
Produksjon: Emilie Helene Holm, Farhiya Khalid & Marie Hedegaard Jørgensen
Redaktør: Maria Dønvang
Musikk: Niels Kirk
Hver torsdag morgen fra 08.00-09.00 får du Teip og Tiara på radiOrakel! Vi inviterer deg inn i godt selskap med draggruppen X-Dolls, som med "Teip og Tiara" leverer Norges første podcast om drag! De tre dragartistene Fishy Prize, Bleach Boo-Boo og Gloria Mundi tar oss med fra første gang de så RuPaul's Drag Race til San Francisco og hjem til festen og Burlesque på danskebåten. Showet følger livene til de […]
